VIGTIG INFO: Du skal bruge kødsnor til retten.
Jeg har før brugt soltørrede tomater/feta/hvidløg i mørbraden. Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan bruge.
Bønnerne kan også laves i små pakker med bacon omkring (tag 5 bønner, og rul dem ind i bacon, kom rullerne på bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader til baconen er sprødt, ca. 15 - 20 minutter).
1) Mørbraden pudses af for sener og fedt. Skær mørbraden halvt igennem på langt. Bank den lidt flad med en kødhammer eller håndfladen.
2) Krydr med salt og peber i mørbraden.
3) Skræl æbler og skær dem i både, fjern kernehuset. Kom bådene ind i mørbraden og rul den sammen. Brug madsnoren til at binde den sammen med.
4) Brun mørbraden i lidt olie på en pande.
5) Tilsæt ca. 2 - 3 dl. vand og fløden og læg låg på og lad det hele simre i 20 minutter.
6) Kog kartofler i letsaltet vand i ca. 15 minutter alt efter størrelse.
7) Kog bønner i letsaltet vand i ca. 2 minutter.
8) Kødet tages op af gryden, snoren skæres af og kødet er klar til servering.
9) Hak persille og del mandlerne i halve. Dette drysse over lige inden servering.
Velbekomme.