Go Back
roulade

Ansjosroulade

Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal: 4 personer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk

Ingredienser
  

Roulade
  • 25 g smør eller margarine
  • 1 dl hvedemel ca. 60 g
  • 3 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 2 tsk. ansjoslage
  • 3 æg
  • 2 tsk. bagepulver
  • bagepapir eller fedtstof til bradepanden
Fyld
  • 3-4 løg
  • smør eller margarine
  • 1 ds. ansjosfileter ca. 200 g
  • 100 g revet ost emmentaler
  • 1 dl finthakket persille

Fremgangsmåde
 

  1. Smelt fedtstoffet i en gryde og bag op med mel, mælk og fløde til en jævn dej. Kog godt igennem og tilsæt ansjoslagen.
  2. Tag gryden fra varmen. Skil æggene og rør blommerne i én ad gangen. Rør bagepulveret i.
  3. Pisk hviderne helt stive og vend dem i. Hæld dejen i en lille bradepande (25 x 35 cm) beklædt med bagepapir. Bag ca. 20 min. ved 225° og lad den køle lidt af.
  4. Pil og hak løgene fint og kog dem klare i lidt fedtstof. Bland med finthakkede ansjoser, det meste af osten og persillen, og fordel fyldet over bunden.
  5. Rul tæt sammen og læg rouladen med samlingen nedad på en beklædt bradepande. Drys resten af osten over.
  6. Gratinér ca. 10 min. ved 250° eller under grill.

Noter

Til 4-6 personer.