Go Back
Farsbrød med selleri

Farsbrød med selleri

En luftig farsrand med kalvekød og selleristrimler, kogt i vandbad.
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal: 4 personer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk

Ingredienser
  

  • 3 spsk. rasp
  • 1 dl vand
  • ½ knoldselleri ca. 300 g
  • 2 æg delt i blommer og hvider
  • 300 g hakket kalvekød
  • 1 tsk. salt
  • ¼ tsk. peber
  • 5 kogte, kolde kartofler
  • 1 dl fløde
  • 1 dl hakket persille
  • smør og rasp til formen

Fremgangsmåde
 

  1. Lad raspen suge i vandet. Skræl sellerien, skær den i tynde strimler og kog dem nogle minutter i letsaltet vand. Lad dem dryppe af.
  2. Rør kødet med salt, peber og æggeblommer. Mos kartoflerne og rør dem i sammen med rasp og fløde, til farsen er smidig. Tilsæt persille.
  3. Pisk hviderne helt stive og vend dem i farsen.
  4. Smør en randform og drys med rasp. Kom lidt fars i bunden, læg selleristrimlerne på og dæk med resten af farsen.
  5. Dæk formen med stanniol og kog randen i vandbad i ovnen ved 200° ca. 1 time.
  6. Lad randen stå et øjeblik, inden den vendes ud på et fad.

Noter

Serveres med kartoffelmos, svampesauce, råkostsalat eller stuvede ærter og gulerødder. Uden selleri er retten god som skånekost.