Lammekødet tjekkes for sener og evt. løs fedt. Brunes på en varm pande i 1 spsk olie. Steges færdig i en varm ovn i ca. 10-15 min. Kødet tages ud og afkøles.
Rød salat:
Rødkålen skæres i meget tynde strimler, skylles og afdryppes.
Vinaigrette / Dressing:
Sennep og vineddiken piskes sammen i en lille gryde. Krydres med salt og peber.Pisk olien i lidt efter lidt, til dressingen bliver tyk, og varm dressingen til den er lun. Smag dressingen til.
Læg den strimlede rødkål i en skål, hæld den opvarmede dressing over og bland godt. Vend kommen og rosmarin i salaten og dæk det med film og lad det trække indtil servering.
Anretning:
Rødkålssalaten anrettes på en tallerken, herpå anrettes skiver af den kolde/lune lammesteg og drysses med let ristede pinjekerner.