Bacon-steg m. bagte rødbeder og kartofler

Bedømmelse: 3.8/5. Fra 4 stemmer.
Vent venligst…
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedningstid
90 minutter
Sværhedsgrad
Let
Serveringer
2 personer
Kategori
Hovedret
Visninger
9353
Pris pr. Portion
0.00 kr.
Skrevet af
Udgivet den
Bacon-steg m. bagte rødbeder og kartofler

Når man er lidt slap i betrækket, er det rart med nemt mad. Mængderne i denne opskrift skal ikke følges slavisk, men man skal tage højde for, hvor mange der skal spise med.
Igen bruger jeg ”nemme kartofler”… altså kartofler der bare skal skylles og kigges efter.
Rødbeden… den havde jeg fra frost. I efteråret var vi ved at drukne i rødbeder, så de blev skrællede, skåret i mindre stykker og kom direkte i fryseren. Man kan selvfølgelig også bruge andre (og ”friske”) rodfrugter.
Kartofler og rødbeder kommes i en pose. Olie, en anelse salt og hvidløg kommes ved. Her kan man vælge at bruge hele fed hvidløg… eller pulver-hvidløg. Mængden… den er smag og behag. Blandingen hældes ud i et smurt ovnfast fad.
Ovnen sættes på 200 grader.
Sværen skæres fra baconstykket… og der skæres nu på kryds og tværs i det resterende fedtlag. Pas på du ikke kommer for langt ned i kødet. Smør først baconstegen med et pænt lag sennep. Dernæst smørres brun farin på.
Baconstegen lægges sammen med kartofler og rødbede i fadet… og sættes i ovnen i ca. 1 time.


Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?