Glaseret flæsk m/ lynstegte rosenkål & porrer

Ingen vurderinger.
Vent venligst…
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedningstid
30 minutter
Sværhedsgrad
Let
Serveringer
4 personer
Kategori
Forret
Frokost
Hovedret
Høst
Visninger
1692
Pris pr. Portion
0.00 kr.
Skrevet af
Udgivet den
Glaseret flæsk m/ lynstegte rosenkål & porrer

Flæskeskiver (økologiske) marineret i soya, med sprødstegte rosenkål og porrer:
Skær sværen af flæskeskiverne og bank dem tynde. Pisk en marinade af soya, lidt olie, honning, hvidløg, provencekrydderi, revet muskat, rigeligt friskkværnet peber og citron. Mariner skiverne i ca. en time.
Tilberedes i ovn ved 220 grader ca. 30-40 minutter, hvor stegefedtet hældes fra og de vendes under stegningen. Lægges på fedtsugende papir efter stegning.
Kan også steges på panden ca. 10 minutter på hver side, vigtigt at stegefedtet hældes fra indimellem så de bliver sprøde.
Fjern stokken fra rosenkålene, fjern yderbladene og halver dem. Rens porrer og skær dem i grove skiver.
Smelt smør i en pande og svits rosenkål og porrer ved høj varme ca. 5-7 minutter, krydr med salt og peber fra kværn, og dryp over med rigeligt citronsaft.
Server det glaserede flæsk med rosenkål og porrer, brasede kartofler med løg, og en hurtig citron-smørsovs vendt med lidt hakket persille.
Velbekomme!





Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?