Hjemmelavet leverpostej

No votes yet.
Please wait...
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedningstid
70 minutter
Sværhedsgrad
Let
Serveringer
4 personer
Kategori
Madpakke
Visninger
117
Pris pr. Portion
35.00 kr.
Skrevet af
Udgivet den
1 kg
Svinelever
800 g
Svinespæk
200 g
bacon
1 1/5 l
letmælk
6 stk
Æg
4 stk
Løg eller zittauerløg
85 g
Hvedemel
4 tsk.
groft salt
2 tsk.
Peber, friskkværnet
8 stk
aluminiumsforme str. 4 dl
Hjemmelavet leverpostej

Hvis du har en kødhakker så hakker du selvfølgelig alt selv. Start med lever herefter spæk og bacon og til slut, løgene.
Hvis du ikke har en kødhakker har du imens været hos slagteren og købt hakket lever og spæk. Du kunne måske ikke få slagteren til at hakke bacon, eller du kunne ikke finde hakket bacon i butikken. Fortvivl ikke, du skærer bare selv bacon i små fine tern. Løgene river du fint på et rivejern.
Bland nu alle ingredienserne sammen i et stort fad. Der er mange liter så det hele fylder godt.
Brug en håndmixer til at røre massen sammen. Du kan evt. anvende en foodprocesser men du må nok køre ingredienserne sammen ad flere omgange. Jeg bruger en ganske almindelig håndmixer.
Når du har en ensartet masse finder du nogle passende forme frem. Jeg anvendte 4 dl forme, du kan bruge hvad du vil. Bagetiden er beregnet ud fra 4 dl.
Tag en stor bradepande fra ovnen og tilsæt vand. Bunden skal være dækket med ca. 2 cm. vand. Placer dine forme i bunden og fyld dem efter med lever blandingen.
Leverpostejen bages i ca. 40 min ved 170-175 grader ved varmluft. Hold godt øje med dem, og hvis du anvender mindre forme skal postejerne have kortere tid.
Stik i leverpostejen med en kniv eller en strikkepind (eller lignende) når der ikke hænger noget leverhalløj ved pinden når du trækker den op, og der ikke løber rød saft ud, er postejen færdig.
Du kan let fryse leverpostejen, så du altid har en bakke klar til madpakkerne. Du kan også vælge at fryse postejen rå og bage dem når du har lyst. Dog må du ikke fryse rå postej hvis du har anvendt frosset lever og spæk, så skal postejen først tilberedes før genindfrysning.

Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Skriv et svar

Bemærk: Kommentarer på webstedet afspejler de respektive forfatteres synspunkter og ikke nødvendigvis webportalens synspunkter. Medlemmer anmodes om at afstå fra fornærmelser, bande og vulgære udtryk. Vi forbeholder os ret til at slette enhver kommentar uden varsel eller forklaringer.

Din email vil ikke kunne ses af andre. *

*
*

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?