Små Kajkager

Ingen vurderinger.
Vent venligst…
Forberedelsestid
150 minutter
Tilberedningstid
150 minutter
Sværhedsgrad
Svær
Serveringer
1 personer
Visninger
2586
Pris pr. Portion
0.00 kr.
Skrevet af
Udgivet den
100 bdt.
Smør, usaltet
3 dl
Flormelis
3 tbsp.
Marmelade - f.eks. abrikos, tyttebær
2 stk
Lagkagebunde, lyse
300 g
Ren rå marcipan
Små Kajkager

(14 stk.)
Udstik lagkagebundene i ønskede størrelse. Jeg brugte 4.5 cm i diameter, men eftersom det var mit første forsøg med Kajkager, burde jeg have valgt en større diameter. Det var et voldsomt pillearbejde, som tog tid. Læg bundene sammen med din favorit marmelade.
Rør herefter det bløde usaltede smør med flormelis. Smag evt. til med vanilje essens. Der skal kun ganske få dråber til… og farv evt. med rød frugtfarve.
Fordel smørcremen på bundene i en halvkugle. Jeg brugte en sprøjtepose, men det kan sagtens klares med ske. Stil kagerne på køl, mens du forbereder den grønne marcipan. Husk: Tag en lille smule fra, så du kan lave tunger med rød frugt farve.
Den nemmeste måde er, at lægge marcipan i en frysepose. Hælde grøn frugtfarve ved… og så skal der æltes. Bagefter skal marcipanen rulles ud mellem to stykker bagepapir. Tag en lille smule af gangen og bliv ved med at rulle, indtil frugtfarven er jævnt fordelt.
Udstik passede cirkler, som kan dække Kajkagen helt ned til bunden. Jeg fik lavet mine en anelse for små… men det gik alligevel. Dyb herefter bundene i smeltet chokolade. Det kan godt undlades… men bundene bliver så ikke så hurtigt tørre.
Nu er kagerne klar til at blive pyntet. Skær forsigtigt en mund, som du kan sætte en rød tunge fast i. Sæt små chokoladeknapper fast med hvid glasur som øjne. Og vuptii… så er der Kajkager.
Frugtfarver, vanilje essens, hvidglasur og chokoladeknapper har jeg ingen mål på. Her handler det om at smage og se sig frem.

Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?