Landgangsbrød

Ingredienser
Fremgangsmåde
- Er køleskabet fyldt med pålægsrester, er det bare om at komme i gang. Minimum 3 slags pålæg på hvert brød.
- Læs anvisningen på posen og læg baguetten i ovnen. Lad den køle godt af. (brug evt. friskbagte fra bageren… eller bag selv)
- Skyl salaten godt og lad dryppe af.
- Smør brødet… enten med smør eller sandwichcreme. (Skær evt. en lille flig af den runde del, så brødet kan stå uden at vælte)
- Mellem hver slags pålæg lægges et stort stykke salat, så de forskellige ting ikke bliver blandet sammen.Forslag til fyld:
- Æg m. mayonnaise og tomat. Evt. rejer og dild
- Kartoffelspegepølse m. ristede og rå løg og remolade
- Leverpostej m. agurkesalat. Evt. bacon og rødbeder
- Flæskesteg m. rødkål og asier
- Hamburgryg m. italiensksalat og agurker
- Roquefort m. solbærsyltetøj
- Røget laks m. dilddressing og tomater
- Kartoffelskiver m. mayonnaise, bacon og tomat.
- Rullepølse m. rå løg, sky og karse
- Landgangsbrødet bliver mere mættende, hvis man lægger låg på. Desuden er det nemmere at transporterer, hvis man skal have brødet med i det grønne.
