Fødevarestyrelsen anbefaler, at du koger alle former for frosne bær, inden de serveres eller anvendes. Det skyldes, at de frosne bær kan være blevet vandet eller skyllet med forurenet vand eller på anden måde have været i kontakt med norovirus, som typisk giver udslag som roskildesyge. Overførslen af virussen til bærrene kan blandt andet ske, hvis plukkeren af bærerne ikke har vasket sine hænder efter toiletbesøg. Problemet er størst ved hindbær og er typisk ved bær, der er dyrket i udlandet under forhold, der ikke er ligeså velkontrollerede som herhjemme.
Du skal bare koge bærrene i ét minut i boblende vand, for at slå virusser og bakterier ihjel.
En smitte med norovirus er specielt problematisk for udsatte befolkningsgrupper som mindre børn og ældre mennesker samt mennesker, der allerede har et svækket immunforsvar som følge af sygdom. For disse sårbare befolkningsgrupper kan roskildesyge i værste fald resultere i døden.
Derfor er det endnu vigtigere, at man i daginstitutioner, på sygehuse og på plejehjem og ældrecentre husker, at varmebehandle frosne bær.
Hvad med friske bær?
Skyl altid dine bær og andre former for fugt, inden du bruger dem. Du kan bruge koldt vand. Placér bærrene i en si og lad vandet risle over dem, mens du ryster sien under vandstrålen. Dog er tommelfingerreglen generelt, at sollys og korrekt opbevaring i stuetemperatur gør det sværere for bærret at føre til sygdom.
På restauranter og caféer
For fødevarevirksomheder er det et krav, at frosne bær skal koges. Det gælder uanset hvilket formål, de skal anvendes til. Det fremgår af Fødevarestyrelsens egne hygiejneregler. Det er derfor også et kontrolpunkt, når de slår vejen forbi restauranter og caféer.
Hjemme hos dig selv
Hvordan du selv vælger at spise dine bær, er naturligvis din sag. Hvis du vil være sikker på, ikke at være i risikogruppen for at få norovirussen, bør du koge dine frosne bær. Det gælder generelt bær, der er dyrkede under ukendte forhold. Dyrker du dine egne bær, kender du naturligvis til forholdene og du kan derfor anvende dine bær, som du ønsker.