Mindsk madspild ved at genbruge rester

Madspild er en af samfundets hotteste trends lige nu, men det er heldigvis meget mere end bare en trend – Det er nemlig enormt vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi kan genanvende vores madrester i stedet for bare at smide dem ud. Det hjælper både miljøet og din pengepung.

Derfor kan du allerede, når du planlægger ugens måltider, vælge at kokkerere mad med flere funktioner. Laver du f.eks. lasagne om mandagen, kan du bruge resterne af kødsovsen om tirsdagen. Koger du kartofler om onsdagen, kan du lave lækre kartoffelmadder til frokost om torsdagen. Du kan også fryse mange madrester ned, hvis ikke du kan eller vil bruge dem nu og her.

Du skal naturligvis have gængs hygiejne med i tankerne, når du laver mad og genanvender madrester i køkkenet. Så bliver ingen syge.

Husk derfor at

  • Vaske hænder inden du starter og hver gang du starter behandling af en ny fødevaregruppe.
  • Brug forskellige spæk- og skærebræt til kød og grøntsager.
  • Køl opvarmet mad hurtigt ned, hvis du skal gemme den. Så undgår du bakteriedannelse.
  • Genopvarm mad til minimum 75 grader. Så slår du eventuelle bakterier ihjel.

Her finder du en liste med gode forslag til, hvordan du kan genanvende gængse fødevarer på ny.

Sådan bruger du rester af brød

  • Rugbrød kan fryses og laves til øllebrød.
  • Rugbrød kan rives og laves til drys på ymer, yoghurt eller indgå som et syrligt element i en granola.
  • Du kan lave sunde brødterninger eller knasende brødpinde ved at skære brødet ud, komme olie, salt og hvidløg på og bage brødet i ovnen. Det er godt til salat. Det samme kan du gøre med almindeligt hvedebrød.
  • Hvidt hvedebrød kan du lave til panering ved at tørre det og efterfølgende smuldre eller rive det.

Rester af ris, bulgur og couscous.

  • Kan anvendes som fyld i retter med fars, som farsbrød eller græske frikadeller.
  • Kan bruges som fyld i supper og salater.

Rester af kogte kartofler

  • I dej til kartoffelbrød.
  • Som lækkert pålæg med krydderurter og mayonnaise på brød.
  • Til brasede kartofler, bagte kartoffelbåde eller stegte kartoffelskiver.
  • Til kartoffelsalat.
  • Som fyld i suppe.
  • Til en klassisk omgang biksemad.
  • Som fyld i tærter.
  • Til spanske kartoffelpandekager eller en klassisk æggekage.
  • Til biksemad med masser grønsager i ovnen.

 

Rester af kogt pasta

  • Det kan bruges som fyld i suppe, eksempelvis tomat- eller kyllingesuppe.
  • Det kan bruges til en hurtig pastasalat med tunfisk og grøntsager.
  • Du kan også bruge rester af kogt pasta til eksempelvis pålægssalat.

Rester af grød

  • Du kan blandt andet bruge rester af grød til at lave en lækker og fyldig brøddej.
  • Du kan også omdanne resterne af din risengrød til lækre klatkager. De skal blot bages.

Rester af tilberedt kød

  • Rester af kødsovs kan kommes i pitabrød, på pizza eller laves til frokostsnegle.
  • Brug rester af kødsovs til musaka eller lasagne.
  • Anvend forskellige stege som pålæg eller fyld i gratin, biksemad eller æggekage.

 

Rester af tilberedt fisk

  • Røget fisk, fiskefrikadeller og fiskefileter kan let bruges som pålæg.
  • Røget fisk kan også anvendes i salater eller mousser.
  • Røget laks er godt i en lakselasagne.
  • Brug alle former for tilberedt fisk i salater eller pastasalat.

 

Rester af mejeriprodukter

  • Frys skæreost ned i skiver eller riv det til pizzaost og frys ned.
  • Brug resterne af skæreost som gratineringsost til boller, pitabrød eller pizza.
  • Anvend surmælksprodukter i brøddej.

 

Rester af grøntsager

  • Kan snittes, puttes i poser og fryses. Så har du nemme grøntsager klar til brug.
  • Kan hakkes og kommes i sovs, supper, fars eller tærter.
  • Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes og blendes med smør til grøntsagsmos, et sundere alternativ til kartoffelmos.
  • Kan rives og kommes i fars, fx frikadeller og kødboller m.m.
  • Kan snittes og anvendes i sauce, lasagne eller bolognese.
  • Bruges som supplement til pålæg, som fingermad eller en hurtig snack.
  • I madpakken.
  • I brøddej.
  • I grønsagssuppe.
  • Pesto kan laves af krydderurter og anvendes på madbrød, på pasta og som dressing på salater.
  • Alle former for grøntsager kan bruges i gratin eller æggekage.

 

Rester af frugt

  • Brug frisk frugt i dej til brød og kager.
  • Brug frisk eller tørret frugt som topping til yoghurt, ymer eller grød.
  • Frisk frugt skåret i skiver som en frisk snack.
Kategorier:

Vi samarbejder med

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?