Vil du gerne blive bedre til at drage vinen ind i madlavningens univers? Med en stor passion for madlavning vil man også ofte gå meget op i, hvilken slags drikkelse der hører dertil. Maden er selvfølgelig lækker og delikat i sig selv, men nogle gange kan den helt rigtige vin give et ekstra strejf til retten, som kan være svært at undvære, hvis man først har vænnet sig til det. Hvis du er meget interesseret i smagssammensætninger, også i en nørdet grad, kan du med fordel kombinere madlavningen med et godt glas vin – det er der mange fordele ved.
Mad og vin går hånd i hånd
Hvis du går meget op i at lave lækker mad fra bunden, kan det næsten ikke undgås, at du har et eller andet forhold til vin også. Disse to går nemlig meget fint hånd i hånd, og vin er også den alkoholiske drik, som man oftest ser i forbindelse med lækker mad. Det der gør at vin passer så godt til maden er, at der findes forskellige vine, som også på hver sin måde passer til forskellige retter.
For eksempel er det meget almindeligt, at hvidvin især går godt til lette retter som fisk, hvor rødvin passer lidt bedre til tungere retter. Således kan vinen også gå hen og blive en del af din interesse for madlavning, da du netop skal tage stilling til, hvilken vin der vil passe godt til din lækre anretning.
Drik vin imens du laver mad
Vinen behøver dog ikke kun at indgå til selve festmåltidet, den kan sagtens blive en del af arbejdsprocessen i køkkenet. Da nogle retter kan indeholde en lille sjat vin, giver det god mening også at tage en lille tår selv for at komme ind i rettens stemning og smag. Derudover er det også rigtig hyggeligt at drikke et lille glas vin, imens man laver mad, hvis man er flere om det, da det kan gøre madlavningen lidt sjovere. Vin giver for mange en dejlig ro, når man drikker den, så hvis der er meget at se til i køkkenet, kan man måske abstrahere fra det med et lille glas vin og et godt grin.
Vin fremkalder gode grin og sjove stunder
Denne følelse man får af at drikke vin, kan også være meget god at have med, når man inviterer gæster på besøg. Når man sidder med et lækkert måltid mad, gode venner og et dejligt glas vin, kan det næsten ikke blive bedre. Man får måske en lille smule lettere til latter, hvis man har et par glas vin indenbords, hvilket kun gør den hyggelige stemning endnu bedre.
Der kan komme mange sjove historier og minder ud af et glas vin, hvilket gør meget for stemningen i selskabet. Så udover at være en del af smagsoplevelsen, bidrager vin til maden også til så meget mere – nemlig gode og lattermilde stunder med dem du holder af.
Dyrk din interesse for vin på samme plan som madlavningen
Noget som er fedt ved at interessere sig for vin, udover at det er lækkert til maden, er, at man kan blive rigtig nørdet omkring det. Ligesom man inden for gastronomiens verden kan vide rigtig meget om forskellige smagssammensætninger, og hvad der passer godt til hvad, kan man også i vinens univers opnå viden som denne. Det indebærer f.eks. at kende forskel på årgange, druer og lignende, som har noget at sige om vinens smag og kvalitet. Det er altså på samme måde som med madlavning muligt at blive ekspert på vin og vide alt, hvad der er at vide.
Du kan f.eks. begynde at komme på vinbar, hvor du kan være sikker på, at der altid vil være en vinekspert, som kan fortælle dig, hvad der er værd at smage på. Med tiden vil du måske endda selv kunne blive en vinekspert. Så vil du være godt med både inden for madens og vinens univers, hvilket også er en perfekt kombination.
Hvor kan jeg købe god vin og lære at sætte vin til maden?
Denne vinbar i Århus er et godt eksempel på et sted, hvor du kan finde inspiration til god vin. Udover at der i en vinbar højst sandsynligt vil være nørdede vinentusiaster til stede, vil du også ofte få muligheden for at smage på vinen, inden du køber den. Det er dog ikke nødvendigt at søge mod en specialbutik, hvis du ønsker at købe god vin, for diverse supermarkeder har også ganske udmærkede udvalg af gode vine at byde på.
Det at opsøge en vinbar giver blot en mere autentisk oplevelse, hvor du også får mulighed for at få nogle interessante samtaler om vin. Således du kan lære mere om vin generelt, men også mere konkret ift. hvordan du bedre sætter vin til din mad derhjemme. Så udover smagsoplevelserne, så er der også god og praktisk viden at hente om vine, som blot vil booste dine smagsoplevelser yderligere derhjemme.
Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!
Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.