Scoremiddagen – 3 retter, der imponerer din date uden at overanstrenge dig

Vi kender det alle sammen; du har mødt en sød fyr eller pige, som siger alle de rigtige ting, er sjov og klog og du ved bare at det er svigermors drøm, allerede efter første date. Alt spiller bare, og du kan næsten ikke vente med at invitere på den næste date.

Her er tiden måske kommet til at invitere hjem til dig selv. Et godt hjemmelavet måltid mad kan virkelig nogle ting som selv de dyreste restauranter ikke kan leve op til.

Derfor får du her lidt inspiration med 3 lækre, nemme og sunde retter, du kan lave, hvis du vil have en god aften, uden at skulle være en gudsbenådet kok.

1.     Mørbradbøffer med balsamicoasparges

Mørbradbøffer bliver ofte anset som en udskæring, der er forbeholdt specielle anledninger. Derfor er den helt perfekt til din næste date. Det er simpelthen en skudsikker plan, hvis du vil imponere i køkkenet.

Når bøfferne skal forberedes, vælger mange at vende og dreje dem som tossede, og det kan være svært at holde styr på stegning. Derfor er anbefalingen at du bruger et æggeur, og tilbereder den baseret på tid og ikke på din mavefornemmelse.

Tilberedning: Start med bøfferne. De skal tilberedes med salt og pepper i de mængder du foretrækker. For at få mest mulig smag kan du også tilføje paprika, kommen og hvidløgssalt, hvis du er vild med krydderier.

På mellemhøj varme skal du nu stege bøfferne 5 minutter på hver side, for at få dem medium-rare. Dernæst skal de hvile uden varme i 5 minutter.

Mens bøfferne hviler, skal du på mellemhøj varme hælde en spiseske olie på panden. Læg dine asparges på panden og steg dem i 3 minutter. Mens du steger dem, skal du tilføje lidt salt og pepper, timian og sennep og dryppe balsamico udover.

Så er du sådan set klar til at servere.

2.     Sprød laks med cremet dilddressing

Denne restaurantværdige lakseopskrift ser og smager som noget, der hører til på en fancy restaurant, men sandheden er, at det er noget af det nemmeste at lave, så her kan du virkelig imponere.

Server denne ret sammen med en sprød salat eller ristede kartofler, så er den lige i skabet.

Tilberedning: Læg dine laksesteaks på bagepapir og drys med salt og pepper. Bag i ovnen ved 230 grader i 10 minutter eller indtil de ser ud som du ønsker.

Når du har taget laksen ud, skal du nu lave det sprøde lag, som virkelig giver god smag. Her skal du blande pankomel, persille, timian og sennep i en lille skål. Hæld det ud over din laks og sæt den tilbage i ovnen i 1-2 minutter indtil overfladen er blevet brun og sprød. Når de er færdige i ovnen, er de såmænd også klar til at servere.

Til din dilddressing skal du blande yoghurt (eller skyr for mere protein), dild, mælk (for konsistens) og lidt eddike. Denne dressing er perfekt frisk til din laks, og går også perfekt med en sprød salat, som du kan sætte sammen som du har lyst.

3.     Svensk pølseret – en overraskende klassiker, som tager kegler

Der er ingen, der siger at en romantisk middag skal indebære champagne, kaviar og de dyreste luksusudskæringer kød. Du kan komme rigtig lang vej, med en god gammel klassiker – som minder om gode gamle dage, hvor livet ikke var så besværligt.

Lige her kan du få en lækker og supernem opskrift på klassikeren svensk pølseret som kan bløde selv det koldeste hjerte op.

Hos madmagasinet.dk kan du få endnu mere inspiration til din næste ret – om det er til daten eller familiemiddagen, så er der masser af inspiration at hente her.

Hvis du læser med her for at få inspiration til, hvordan du kan komme i form til sommeren med god mad, kan du med fordel læse mere om kosttilskud til din mad. Hos only-approved.dk har de alt hvad du skal bruge af kosttilskud, så du kan vælge mad ud fra smag og ikke næringsindhold og sundhed.

Ingen vurderinger.
Vent venligst…
Kategorier: Øvrige

Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Skriv et svar

Bemærk: Kommentarer på webstedet afspejler de respektive forfatteres synspunkter og ikke nødvendigvis webportalens synspunkter. Medlemmer anmodes om at afstå fra fornærmelser, bande og vulgære udtryk. Vi forbeholder os ret til at slette enhver kommentar uden varsel eller forklaringer.

Din email vil ikke kunne ses af andre. *

*
*

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?