Ugens madplan baseret på tilbudsavisen fra Føtex

Velkommen til vildmedmad.dk’s madplan for uge 16 udarbejdet på baggrund af denne uges tilbudsavis fra Føtex.

Opskrifter

Dag 1. Risotto med kylling og svampe

Dag 2. Gammeldags helstegt kylling med brun sovs og kartofler og agurkesalat

Dag 3. Hvidløgsbøffer med kartofler, bacon, og stegt rosenkål

Dag 4. Mexicanske pandekager

Dag 5. Pasta med store rejer, broccoli og pinjekerner

Indkøbsliste hos Føtex

1 pk. Kyllingeinderfilet* 550g

1 pk. Kyllingefilet 550g*

Hel kylling*

1 ps. Kæmpe rejer*

1 pk Mesterhakket oksekød*

1 pk bacon

Champignons

1 Løg

hvidløg

1 ps. Rosenkål

2 ps. Nemme kartofler*

Avocado*

Forårsløg

Agurk

1 rød peberfrugt

2 Tomater

Salat

1 ps. Frossen broccoli*

1 ps. Pinjekerner

Persille*

Ekstra gnavegrønt

Bouillon

Grødris*

1 ps. pasta*

1 ps. Mexicanske pandekager*

Tomatsalsa*

Fajita krydderi*

Agurkesalat

1 ds. majs

150 g Parmesan*(Grana Padono)

½ liter Cremefraiche

¼ liter piskefløde

1 ps. Revet cheddar

100 g Smør

Lidt mel

Kulør

 

Risotto med kylling og svampe

4 dl. Grødris, ca. 500 g kylling inder filet, 1 bk. Champignons, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 terning bouillon i 8 dl. vand, 100 g parmesan eller Grana Padano, persille til pynt, gnavegrønt

  1. Svits løg og hvidløg i lidt olie på en pande i et par minutter
  2. Kom grødrisene i løgblandingen og lad dem stege med på panden i et par minutter
  3. Hæld halvdelen af bouillonen ved risene og lad dem små simre ved svag varme. Rør indimellem i risene så de ikke sætter sig fast på bunden
  4. Rens champignonsene og skær dem i skiver og kom dem ned til risene
  5. Krydder med salt og peber
  6. Steg kylling fileterne på en pande i lidt fedtstof og evt. lidt salt og peber
  7. Hæld resten af bouillonen ved risene
  8. Riv osten og bland den i risene og lad væden koge næsten helt ind. Risene skal alt i alt have omkring 45 min.
  9. Anret kyllingen ovenpå risottoen og drys med hakket persille
  10. Server med ekstra gnavegrønt

 

Gammeldags helstegt kylling med brun sovs, kartofler og agurkesalat

Kylling, kartofler, kulør, smør, fløde, mel, agurkesalat

  1. Tænd ovnen på 170 grader
  2. Rens kyllingen indvendig og gnid den med salt og peber både indvendig og udvendig. Sæt kyllingen på en rist over en bradepande. Hvis du smører risten er kyllingen nemmere at fjerne fra risten efterfølgende. Pensl kyllingen med smør. Hæld lidt vand i bradepanden og sæt kyllingen i ovnen. Den skal have ca. 55 min.
  3. Kog kartoflerne i en gryde med vand.
  4. Når kyllingen er færdig, hældes væden fra bradepanden i en gryde. Tilsæt fløden og jævn evt. sovsen med lidt mel oprørt i vand. Tilsæt kulør til sovsen har en passende farve.
  5. Klip kyllingen ud i passende stykker. Server med de kogte kartofler og agurkesalat.
  6. Server evt. ekstra gnavegrønt

 

Hvidløgsbøffer med bacon, små Hasselbach kartofler, og stegt rosenkål

 Alle mine fire børn elsker denne ret. De elsker stegt rosenkål, som ellers er en grønsag som de fleste børn nok helst går udenom. Siden jeg er begyndt at tilberede rosenkålen på denne alternative måde, så efterspørger børnene denne grønsag.

1 pk. Hakket oksekød, 1 dl. Cremefraiche, 1 pk. bacon, 1 ps. Kartofler, 1 ps. Rosenkål, 1 løg, 3 fed hvidløg, træ tandstikkere eller kødnåle

  1. Sæt ovnen på 200 grader.
  2. Skyl kartoflerne og skær fine snit ca. 1 cm ned i kartoflerne. Kom kartoflerne i en bradepande og pensl dem med olie og krydr med salt. Kom dem i ovnen. De skal have ca. 30 min.
  3. Bland kødet med ca. 1 dl. Cremefraiche og 2 fed hvidløg. Krydr med salt og peber.
  4. Form seks bøffer af kødet og kom en enkelt skive rundt om hver bøf. Brug en tandstik til at holde baconet på plads.
  5. Rens rosenkålen og skær den i kvarte. Snit løget og det sidste fed hvidløg fint. Kom en skive bacon klippet i stykker på en pande og svits det sammen med løg, hvidløg og rosenkål. Det skal have omkring 10 minutter. Hvis du har en rest madlavningsfløde og evt. lidt revet ost kan det tilsættes, men det er på ingen måde nødvendigt.
  6. På en anden pande steges bøfferne i lidt fedtstof.
  7. Server evt. med lidt ekstra gnavegrønt.

 

Mexicanske pandekager

1 pk. Pandekager, 1 gl. tomatsalsa, 1 avocado, 3 forårsløg, ½ agurk, ½ peberfrugt, 2 tomat, salat, 1 ds. majs,1 pk. kylling filet, 1 ps. fajita krydderi, 4 dl creme fraiche, hvidløg, 1 ps. Revet cheddar

  1. Kog kylling fileterne i en gryde i ca. 15 min.
  2. Hak grønsagerne og anret dem i små skåle eller på et fad.
  3. Tag kyllingen opad gryden og hiv kødet fra hinanden i strimler.
  4. Kom lidt fedtstof på en varm pande og kom kyllingen på. Tilsæt krydderierne og følg anvisningen på posen.
  5. Mos avocadoen og bland den med 1 fed hvidløg og ca. 2 dl. Cremefraiche. Anret i en skål.
  6. Kom det sidste cremefraiche, ost og tomatsalsa i skåle og sæt dem på bordet.
  7. Varm pandekagerne i mikroovnen pakket ind i et viskestykke.

 

Pasta med store rejer, broccoli og pinjekerner

1 ps. pasta, 1 ps. store rejer, 1 broccoli, ca. 50 g. pinjekerner, 2 fed hvidløg, 50 g. parmesan, 50 g. smør

  1. Rens rejerne.
  2. Rist pinjekernerne på en tør pande og læg dm på en tallerken når de har taget farve.
  3. Kom pastaen i en gryde med kogende vand og følg anvisningen på posen.
  4. Rens broccolien og skær den i små buketter og kog den i et par minutter.
  5. Hak de to fed hvidløg og svits dem i olie på en varm pande sammen med rejerne i et par minutter til rejerne er røde på begge sider. Tag rejerne af og kom ca. 50 gram smør på panden. Vend nu den kogte pasta og broccolien i det smeltede smør sammen med rejerne og krydr med salt og peber. Drys revet ost og pinjekerner over ved servering.
  6. Server evt. med ekstra gnavegrønt

 

Madplanen er udarbejdet af vores kliniske diætist Henriette Voldmester, og ønsker du at tabe dig eller generelt bare leve sundt, så besøg Henriette på www.kostmentor.dk og se hvad hun kan tilbyde dig.

 

No votes yet.
Please wait...
Kategorier: Blog

Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Skriv et svar

Bemærk: Kommentarer på webstedet afspejler de respektive forfatteres synspunkter og ikke nødvendigvis webportalens synspunkter. Medlemmer anmodes om at afstå fra fornærmelser, bande og vulgære udtryk. Vi forbeholder os ret til at slette enhver kommentar uden varsel eller forklaringer.

Din email vil ikke kunne ses af andre. *

*
*

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?