Det typisk kinesiske spisebord er rundt – »rundt som fuldmånen,« siger de selv. Dette blandt andet for at tilgodese, at ingen gæst føler sig mere eller mindre godt placeret, og værtsparret sidder altid dårligst, ud for døren.
Spiseredskaberne til kinesisk mad er hvad enten det drejer sig om spisepinde eller spiseskeer altid af bambus, elfenben eller porcelæn. Ingen kineser, med respekt og sans for det han spiser, ville drømme om at føre metal til sine læber i forbindelse med mad.
Karakteristisk er det endvidere, at al mad findeles, før det koges eller steges.
Høfligheden er i højsædet
Værten undskylder det ringe måltid, der på ingen måde er hans ærede gæster værdigt, og gæsterne understreger med mange forsikringer, at hver eneste ret bærer mesterværkets præg.
Så sætter man sig til bords, og her fortsætter høflighedsbevisningerne indledningsvis med, at alle foreslår hinanden de bedste retter. Herefter spises der i absolut tavshed.
Smasken er tegn på, at man nyder maden på bedst mulige måde, og efter måltidet er det absolut god tone at bøvse let og eventuelt – hvis man trænger til det – tage sig en lille lur.
Te er Kinas nationaldrik, og der drikkes te til alle døgnets tider, varm eller kold. Det er almindeligt at byde varm te til måltiderne. Ved banketter og større sammenkomster serveres dog af og til varm sake (risvin) i små skåle, som man fatter om med begge hænder.
I det kinesiske køkken har man hovedsagelig brug for ris, som er grundlaget i ethvert måltid, suppleret samtidigt med kød, fisk, suppe, grøntsager og lignendede.
Endvidere kinesisk soja, det tredje krydderi (Vetsin), cayennepeber, tørret, hel ingefær, kinesisk pickles, bambusskud, vandkastanjer, bønnespirer, tørrede svampe samt nødde- og planteolie, seoen (glasnudler,), Lychees, som er en frugtkompot, og Lotusblomst-kerner eller nødder.
Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!
Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.