Verden er fuld af dejlig mad

 

 

Et af de goder, rejselivet har ført med sig er interessen for fremmed mad.

 

Pizza’en på det lille pizzaria med de rødternede duge – den fyldte and hos de tre søstre i det gamle hotel i Auvergne – den dampende bouillabaisse på havne-værtshuset i Marseille men herligt røgede lammelår i den lille spanske udendørs restaurant på marken tæt uden for byen – de dejlige dolmades, som den græske hotelvært inviterede på i sit ubeskriveligt lille, men ubeskriveligt fascinerende køkken – ja, vi kunne blive ved …

 

Og hver gang har man siddet og ærgret sig over, at man ikke havde mod til at bede konen om opskriften Vi er nu heller ikke sikre på, at den ville blive affattet, så det var muligt at gå hjem og gøre ligeså. Det ville blive noget med lidt af det og lidt mere af noget andet…

 

Et besøg i Kina, Indien, Rusland, Tyrkiet, Persien og mange, mange flere steder på kloden ville lægge adskillige alen til den kulinariske ønskeseddel. For verden er fuld af dejlig mad.

 

Udover dansk mad – så har vi samlet rigtig mange opskrifter på udenlandsk mad her på hjemmesiden. Mange af retterne vil vække søde minder, og mange vil stimulere lysten til et nærmere bekendtskab med fjernere lande.

 

Lidt om råvarer

 

Råvarer skifter karakter fra land til land, selv om de hedder det samme og ligner hinanden. Det hænger sammen med jordbundsforhold og klima, og i ethvert land forædles netop den råvare, der trives bedst under de givne forhold

 

Italienske tomater – for nu at tage noget, mange af os kan snakke med om – smager kraftigere end danske – tomaterne er her både kraftigere og anderledes.

 

Oksekødet i lande, der endnu ikke er så fremskridtsvenlige, at de har et standardiseret maskiner til at bearbejde kødet – kødet er her både kraftigere og anderledes.

 

Vi ved også, at fiskearter skifter fra sted til sted, og selv om det rent biologisk er fisk alt sammen, smager og er de alligevel forskellige helt betinget af de vandforhold, de er vokset op under.

 

Derfor må vi se i øjnene, at de råvarer, vi bruger, giver en smagsforskel i resultatet.

 

For at få denne forskel så lille som overhovedet muligt har vi i videste omfang undgået at fordanske vores ingredienser

 

Herved har vi også opnået at bevare den specielle atmosfære, der følger med det originale og fremmed artede som de fremmede lande bringer med sig.

 

I dybfrostens og konserveringens guldalder finder vi det endvidere vigtigt at understrege, at der altid er bedst at bruge friske råvarer, og det vil igen sige, at bruge dem, når de har sæson. Således næres også glæden og nydelsen ved de første jordbær, de første nye kartofler osv.

 

Rent teoretisk kan man holde sommer i køkkenet hele året; rent kulinarisk bør man følge årets rytme, hvis man vil opnå den fuldendte nydelse, som kun brugen af friske råvarer giver mulighed for.

 

Denne tanke bør man have for sig, når man vælger retter på vores hjemmeside.

 

Opskrifterne på vildmedmad.dk

 

Vores hjemmeside indeholder over 3000 opskrifter. Når en detaljeret oversigt er overflødig, er det fordi vi har lavet forskellige søgemuligheder således at du altid kan finde lige netop den opskrift du ønsker dig.

 

Ved hver enkelt opskrift er – ud over ingrediensliste og fremgangsmåde anført arbejdstid, tilberedningstid, forslag til drikkevarer samt praktiske tips.

 

Opskrifterne er hvor intet andet er nævnt beregnet til cirka fire personer. Herfra dog undtaget bagværk.

 

Med hensyn til arbejdstid ligger det i sagens natur, at der kun kan gives retningslinjer. Arbejdstempo er yderst individuelt.

 

Hvad selve opskrifterne angår, sker der intet ved at brede sig lidt ud over den afstukne vej. Måske kan man lide retten med lidt mere karry: måske synes man, at karry-smagen skal være mindre gennemtrængende. Den farligste person i køkkenet er den, der strengt går frem efter vægt, mål, temperaturer og skalaer – så sæt din indre kreatør i spil tak

 

Krydderier og fremmedord

 

Vi har dyre og billige retter, forretter, hovedretter, desserter og bagværk, indviklet, enkelt, let og tungt, så der er noget for enhver smag og pengepung. Endvidere indeholder hjemmesiden omfattende lister med forklaringer om og anvendelse af krydderier og krydderurter.

 

Vi har bevidst undgået brugen af fremmedord i beskrivelserne, ud fra den tanke, at det, der kan over sættes i en ordliste, også må kunne indgå naturligt i opskrifter og tekst.

 

Vi har andetsteds på siden lavet en køkken ordbog hvor vi bringer en udførlig ordliste over fag- og fremmedord i køkkenet. Dette har vi gjort fordi madinteresserede uvilkårligt vil komme ud for disse ord andre kogebøger eller opskrifter, hvor franske benævnelser bruges i stor udstrækning.

 

En del af de råvarer, der kræves i bogen, vil være nye for mange, og vi bringer derfor både beskrivelser og illustrationer til sjældne ting i køkkenet.

 

Med denne hjemmeside man altså ikke støde på overraskelser, der kan gøre en usikker over for den ret man har lyst til at lave. Alt er grundigt for klaret og beskrevet, så det er bare med at springe ud i det.

 

Velbekommen

 

 

 

 

Ingen vurderinger.
Vent venligst…
Kategorier: Blog Udenlandsk mad

Vi samarbejder med

Ingen kommentarer - Du kan blive den første til at lægge en smagfuld kommentar!

Du skal være logget ind for at lægge en kommentar.

Del din ret her!

Har du en konge ret du vil dele?