Påske
Påsken er en lige så vigtig, dansk højtid som jul. Højtiden er forbundet med de samme traditioner og værdier, som vi oplever i december. Vi mødes med venner og familie til påskefrokoster, og vores børn får underholdning med at tage på æggejagt og lave skøn pynt til hjemmet.
Når du får gæster på besøg i påsken, kan du byde dem på en velsmagende og traditionsinspireret middag, eller du kan være kreativ og servere nye retter for dem. Valget er op til dig.
Holder du og dine gæster af den klassiske, danske påskefrokost, er der brug for skiden æg, frikadeller, forloren hare, spinatroulade og lam.
Vil du gå på opdagelse iblandt nyere opskrifter til påskens sammenkomster, kan du kaste dig ud i tunmousse, yoghurtmarineret lammekølle tilberedt på grill, vildtgryde eller fyldte fiskeruller.
Mulighederne er mange, og der er garanti for at glæde både store og små, uanset hvilken type madlavningstradition du går efter.
